Alt om håndværkerfradrag 2024
Sponsoreret artikel

Håndværkerfradrag for tagrenovering er udfaset: 5 råd til alligevel at spare på nyt tag

Gode rådSpar pengeTag

Har man fulgt med i nyhederne blot en smule, vil man formentlig være bekendt med, at håndværkerfradraget med Finansloven for 2022 udfases helt i 2022. Det skyldes flere årsager men nok særligt, at byggebranchen nærmer sig en overophedning med mangel på arbejdskraft. For at lægge en dæmper på efterspørgslen har man derfor fjernet håndværkerfradraget.

Det betyder, at du som boligejer ikke længere kan få fradrag for fradragsberettigede opgaver i forbindelse med en tagrenovering såsom efterisolering, nye ovenlysvinduer, renovering af skorsten mv. Heldigvis er der råd for, hvordan du alligevel sparer penge på tagrenoveringen. I denne artikel får du 5 råd til, hvordan du sparer på nyt tag. Vi tager udgangspunkt i tagpap, da det er en af de mest populære tagformer i Danmark, men mange af de samme principper til at spare penge på opgaven vil være de samme for andre tagbelægninger.

Detaljer om afskaffelsen af håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget har over årene gennemgået en løbende reduktion både i omfang og i størrelse af fradrag. Tidligere kunne man få fradrag for en lang række byggeopgaver, mens det senest blev vedtaget, at håndværkerfradraget kun skulle omfatte byggeopgaver relateret til energiforbedringer eller klimatilpasninger. Derudover er beløbets størrelse også reduceret. Håndværkerfradraget blev i 2022 reduceret til 12.900 kr. per myndig person sammenlignet med de 25.000 kr. i 2021. Den 1. april 2022 afskaffes håndværkerfradraget helt.

Man skal være hurtig, hvis man stadig vil benytte sig af håndværkerfradraget. Arbejdet skal som udgangspunkt være udført senest den 31. marts 2022 for at man kan få fradrag, mens regningen for arbejdet som udgangspunkt skal være betalt senest den 31. maj 2022.

Sådan sparer du penge på nyt tag med tagpap

For langt de fleste boligejere vil det være urealistisk at kunne benytte sig af håndværkerfradraget inden den 31. marts 2022. Heldigvis er håndværkerfradraget ikke den eneste måde, hvorpå man kan spare penge på byggeopgaver. Nedenfor finder du 5 råd til at spare penge på nyt tag med tagpap som et af de mest populære tagformer i Danmark. Du kan læse mere om priserne på tag med tagpap her.

1. Stå selv for monteringen af tagpap

Hvis man vælger at hyre en håndværker til monteringen af tagpap, er den største udgift til opgaven selvsagt aflønning af håndværkeren. Aflønning af håndværkeren udgør ofte 40-60 pct. af den samlede pris på nyt tag med tagpap.

En nem og effektiv måde at spare penge på nyt tag med tagpap er derfor selv at stå for monteringen af tagpap. Tagpap er en af de få tagformer, man som privatperson og med kun beskeden erfaring selv kan montere. Det kræver naturligvis, at du selv står for arbejdet, og du skal være opmærksom på alle de faldgrupper, der er forbundet med selv at montere tagpap såsom risiko for fugtskader. Derfor bør du overveje, om det er så omfattende en tagopgave, at det er bedre at overlade til en fagekspert – f.eks. ved montering af tagpap på sommerhus. Dog kan du sagtens selv stå for montering af tagpap på f.eks. cykelskur eller lignende, fordi eventuelle fugtskader ikke vil medføre dyre omkostninger for udbedring.

2. Indhent flere tilbud, og spar penge

Det er altid en god idé at indhente flere byggetilbud, når du skal i gang med en byggeopgave. Det gælder også ved montering af ny tagpap. Du kan indhente flere tilbud ved selv at række ud til adskillige håndværkerfirmaer, men der findes også adskillige services online, som tager sig af indhentning af tilbud fra flere firmaer. I forbindelse med at du indhenter flere tilbud er det vigtigt, at du er detaljeret og omhyggelig i din beskrivelse af opgaven (eventuelt med vedlæggelse af billeder af eksisterende tag til opgavebeskrivelsen). Derved undgår du fremtidige misforståelser med håndværkeren og kan vælge et firma på et retvisende grundlag.

3. Overvej selvstændige håndværkere fremfor store byggeentrepriser

I forbindelse med at du indhenter tilbud er det værd at bemærke, at selvstændige håndværkere ofte er billigere end store byggeentrepriser. Det skyldes, at store entrepriser har udgifter til markedsføring, aflønning af supporterende medarbejdere og lignende, som den selvstændige håndværker ikke har. De ekstra udgifter er nogen, du som kunde i sidste ende kommer til at betale for. Når du indhenter tilbud, er det derfor en god idé at tage kontakt til små selvstændige håndværkere, som ofte giver en tilbud med en lavere samlet pris.

4. Overvej at købe arbejdstimer fremfor totalentreprise

Slutteligt er et godt råd til at spare på opgaven at tilkøbe arbejdstimer fra håndværkeren fremfor totalentreprise. Ved totalentreprise giver firmaet et samlet tilbud på opgaven, hvor de står for hele opgaven inkl. indkøb af materialer. Det er for nogen boligejere nemmere at overlade indkøb til firmaet, men man kommer til gengæld til at betale mere, fordi firmaet tager sig godt betalt for materialeindkøb.

 

Udfasning af håndværkerfradraget

Udfases delvist pr. 1. april 2022

NYTHåndværkerfradraget udfases, men fradrag for serviceydelser fortsættes.

Indberet håndværkerfradrag til SKAT

Indberetning til SKAT

ÅrligtDu skal indberette årligt. Husk at gemme modtagne fakturaer.

Renovering med et grønt perspektiv er fradragsberettiget

Se alle fradrag

HåndværkerServiceDet er mulig at få fradrag for en lang række håndværksydelser og serviceydelser i 2020 og frem. Se den fulde liste her.

Energirenovering med håndværkerfradrag

Energirenovering

IsoleringVinduerVarmeEnergirenovering er noget af det meste søgte om håndværkerfradraget.